tirsdag den 29. oktober 2013

Første uge i praktik

Så gik første uge i praktik. Den er gået rigtig stærkt, har fået hilst på alle 4 klasser.

Ugen startede med at hilse på 4a som jeg er 8 timer hos i dansk.
De første to dage sad jeg og observerede, for at se hvordan Louise underviser i fandango 4 og stav 4.
To systemer jeg kender, men aldrig har haft undervist i, i praktik. Det er et lidt forvirrende system, ihvertfald indtil man lige kommer ind i det og begynder at gennemskue det. Ligeledes er det med stav 4. De sidste to dage i ugen underviste jeg, og det gik ok, nåede stort set det jeg havde planlagt .

5a har jeg en time om ugen, i kristendom. En meget urolig klasse, som der bruges meget krudt på at dysse ned, for kunne gennemføre undervisning.
Jeg hoppede lige ud i med at undervise, og startede med de 10 bud. Eleverne havde lidt kendskab til disse,  og der kom nogle gode samtaler omkring de 10 bud, samt at kunne føre dem til nutid, og hvilke der stadig ses i nutiden, hvilke de mente var vigtige osv. Ligesom de kunne svare godt for, hvorfor de er lavet.
Men dog ikke den store respons, da vi snakkede om hvis de selv skulle lave nogle bud.

S1 klassen. 4 timer om ugen - 2x2 timer.

Indholder 6 elever, som spænder fra 0-2 klasse. En meget urolig klasse, hvor der er meget lidt koncentration. Jeg observerede de første to dage, for at eleverne lige kunne vænne sig til jeg kommer, og ikke mindst så jeg kunne få en fornemmelse af, hvilke elever de er, og ikke mindst hvad det kræver af mig for at gå ind og undervise i et forløb om venskab.

3b  1 time om ugen i kristendom.

En klasse hvor der er god ro. Og nemt at undervise i. De blev ligeledes undervist i de 10 bud. De kunne de fleste bud, og kom med nogle rigtig gode input om hvad de 10 bud er, og hvorfor de mon blev lavet. Ligeledes var de rigtig gode til at drage til nutiden, ligesom de kunne fortælle om hvilke bud de mente der stadig er vigtige, og kunne sætte loven på nogle af buddene. De blev sat til at skulle skrive 5 nye bud, som de mente var vigtige. Eleverne blev hørt, og fik lov til at sige to af de bud de havde skrevet hver. Det var nogle rigtige fine bud, nogle af dem var genganger ligesom de andre bud var om ting de havde hørt, men godtaget, da de var gode til at argumentere for, hvorfor de havde valgt lige netop disse bud og hvorfor de var vigtige for dem.

Alt i alt en rigtig spændende uge. Næste uge går det for alvor igang hvor der undervises i alle timer af mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar